Det gør stadig ondt hver dag…

D. 3 oktober var det et år siden “mit publikum” blev sendt på DR1. Der er sket rigtig meget i mit liv eller i hvert fald inde i mig siden programmet blev optaget, men jeg har stadig hovedpine, selvom det nok ikke skinner så meget igennem på Facebook og på bloggen kæmper jeg stadig med det dagligt.

Min diagnose har ikke ændret sig den hedder stadig kronisk hovedpine, hvilket betyder hovedpine hver dag i større eller mindre grad. Lige nu er jeg igang med noget nyt forebyggende medicin for at se om det kunne hjælpe, men nej desværre ingen effekt. Det tog mig tre måneder at trappe op og der er daglige bivirkninger, men jeg håber jo hver gang…

Et liv med daglige smerter kan man ikke forklare eller få folk til at forstå, som ikke selv har prøvet det. Jeg har valgt at leve på den måde at jeg ikke snakker så meget om det, og helst skjuler hvis jeg tager piller, da jeg ikke har lyst til at få spørgsmålet har du hovedpine? For det har jeg  jo hele tiden, og det er meget svært for folk at forstå. Men jeg tænkte tiden er inde til at tage bladet fra munden og fortælle jer lidt om hvordan det er ♥ for jeg ved der sidder mange derude, der også kæmper med noget på den ene eller anden måde, jeg fik jo så mange fantastiske beskeder efter “mit publikum” som rørte mig meget.

Det kan ikke forklares

Et liv med kronisk hovedpine kan godt være et dejligt liv, men jeg bliver nødt til at tage mig nogle forholdsregler. Jeg fik diagnosen som 18 årig kronisk hovedpine, det gav mig en depression, tanken om at skulle leve med smerter resten af mit liv, kunne jeg ikke holde ud. Det kan ikke forklares at man får en “dom” om smerter resten af livet.

Men jeg kom op på hesten fik taget min uddannelse, og blev senere selvstændig med tøjbutik. Jeg er glad for, at jeg har prøvet det, men det var også meget hårdt for mit helbred. Jeg har igennem de sidste 10 år med mellemrum taget en “kold tyrker” for at få mit medicin forbrug ned, for mange hovedpinepiller kan nemlig give hovedpine en meget ond cirkel.

At acceptere det

Jeg har idag accepteret det selvom det er svært, men jeg tænker det er mit lod i livet… Jeg ville være en krudtugle hvis jeg ikke led at hovedpine :-) Den dag idag prøver jeg at få trænet og spise sundt, men det er en daglig kamp, jeg ved aldrig hvordan jeg har det når jeg vågner om morgenen. Når jeg har hovedpinen mister jeg alt overskud, og har lyst til sukker og salt. Mit drømme senarie er at jeg en dag møder en, der virkelig kan hjælpe mig med kosten, også når det bliver svært.

Jeg har måtte melde fra til SÅ meget i mit liv, og der er også veninder der er blevet skuffet over det,  men jeg har ikke noget valg. Nogle prøver at forstå mig andre forstår det slet ikke. Jeg har ikke drukket alkohol i 12 år, jo jeg savner det at kunne gå ud og opfører mig fuldstændig fjollet, men det koster mig flere dage i sengen, så dette valg tog jeg får 12 år siden. Det kræver øvelse at gå ud og danse og feste uden alkohol i blodet, men det kan sagtens lade sig gøre.

Lige nu er min situation den at jeg prøver hver dag, der er gode og dårlige perioder. Mit ønske for efteråret er at træning og sund mad kommer på plads. Jeg har også arbejdet så meget med mig selv, at jeg nu ved det ikke hjælper at kæmpe imod accepter situationen og få det bedste ud af det.. Selvom jeg nogle gange har lyst til at skrige HVORFOR mig!!?

Men til jer som så “mit publikum” så har jeg gjort mere for mig selv efter programmet, og jeg er blevet løsrevet mere fra min søster, jeg står på egne ben. Der er stadig et stykke vej for mig men jeg vil, jeg må finde en løsning…. ♥

 

 

 

 

 

 

 

(3 Kommentarer)




3 Comments
  1. Tina Hoffbeck

    Kæreste Juliane,

    du behøver ikke at forklare eller undskylde dig selv.
    Der er mange i Danmark, som har svært ved at acceptere og forstå kroniske smerter, sygdom af forskellige slags osv.
    Du kom ud for en ulykke, blev ramt på hovedet og så blev dit lod i livet at lide af kronisk hovedpine.
    Op i r…. med dem som mangler empati, du kan ikke forklare dig til deres empatiske mangler eller sympati. Tilgiv dem og du får fred:-)

    Hvis du skal blive et helt menneske, så skal du selv acceptere at du har kronisk hovedpine, og andres forståelse behøver du slet ikke at søge.
    De som ikke har forståelse kommer alligevel ikke sådan lige til at få den.
    Du er et utroligt dejligt menneske og du klarer dig så godt du overhovedet formår og min datter Maria Hoffbeck med hendes blog “En Verden af kunst” og jeg, vi forstår dig. Vi er selv kronisk syge, min datter med leukæmi og en masse bivirkninger samt en hjertefejl, jeg med en ulykke og funktionsnedsættelser samt en hjertefejl.
    Du kan tro, at vi trods vores sygdomme jævnligt må høre andre menneskers manglende forståelse, vi støder på fordomme og bliver “trynet” som vi helt klart oplevede, at du blev i “Mit publikum”.
    En udsendelse, som bragte mit pis i kog. Jeg blev simpelthen så vred på dine vegne over deres fordomme og udtalelser. Øv altså at det blev sendt i tv.

    Har du løsrevet dig fra din søster! Øhhh, jeg tænker lige lidt, det var da ellers dejligt, at I var tæt og det er da kun normalt at man som familiemedlemmer hjælper hinanden, eller det burde da være normalt.
    Med helt andre ord. Du er for skøn Juliane:-)

    Jeg håber de fleste mennesker i Danmark kan forsøge at spejle sig selv og ikke have så mange fordomme.
    Hvor perfekte er de lige selv, alle dem derude!
    Den er den historie med at kaste med sten, når man selv bor i drivhus, eller…..

    lev dit liv som du vil, accepter at du har fået kronisk hovedpine, gør det bedste du kan for at mindske hovedpinen, forklar ikke dig selv overfor alle andre, vær dit eget Tempel og hold det RENT.

    Knus fra bonderøven som holder af dig og synes du er pragtfuld:-)
    Tina

    Reply

  2. AngelQueen

    Hej Juliane

    Jeg kunne ikke være mere enig med dig. Et liv med kronisk hovedpine kan sagtens være et dejligt liv. Også jeg kender til det med daglig hovedpine, jeg lider af migræne og daglighovedpine og har haft det sådan siden jeg var 13 år.

    Jeg var en gang til en læge som sagde at jeg måtte lære at leve med det, fordi lægevidenskaben har ikke nok indsigt i menneskekroppen og hjernen til at kunne helbrede hovedpine.

    Den gang synes jeg det var skrækkeligt sagt og meget koldt og ligegyldigt. I dag siger jeg at det nok er det bedste råd jeg har fået. Efter jeg har accepteret at migræne og hovedpine er en del af mig, kan jeg lettere planlægge mit liv sat justerer mine forventninger til virkeligheden. Og med det rette perspektiv, bliver der fred og overskud til at se alt det dejlige jeg trods alt har i livet.

    Jeg vil benytte lejligheden til at takke for dit besøg på min blog.

    ILYB

    Reply

    • Juliane

      Hej!
      Du har så meget ret i at vi skal acceptere situationen. Har du stadig lige så meget hovedpine Idag?
      Jeg har også lært at leve med det og tage mine forbehold❤️
      Knus

      Reply

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Current [email protected] *